14 august, 2008

Doris er bare sådan en kvinde man drømmer om ;-)

En ny stjerne er født !
Min fantastiske ven Nicolaj gjorde mig opmærksom på Doris Silver og hendes debut CD "Tivoli er åben"

Lyt til hendes skønne musik på http://www.myspace.com/dorissilver


Sæt To lys på et bord med rødternet dug og tag en svingom! En klassiker er født

Tivoli er åben
er en ny cd med 10 dansksprogede sange, der tager udgangspunkt i danskpoppen og tematisk kredser om kærlighed der lykkes, går i stykker, lykkes, går i stykker. Om drømme og håb. Jagten på det gode liv. Skønhedsidealer og lykke. Sangene synges frimodigt og sensuelt af en kvindefigur ved navn Doris.

Doris
er et billede på den moderne kvinde i trediverne, der med en god portion humor synger hudløst om lyst og begær som de motorer der driver os fremad i evig stræben efter nydelse og det at have det lidt godt. Om længslen efter den store sande kærlighed. Og hvad er kærlighed?

Den lidenskabelige Doris rejser ud i verden og leder efter kærligheden med lys og lygte. Hun vender hjem et eventyr rigere, men uden mand i kufferten. Hun går på konditori, konsumerer kager med kalorier i, overvejer plastikoperationer, men skal alle være sensuella-kloner? Ikke alle ligner en model og helst skal man vel ligne sig selv.

Tekstligt gennemstrømmes sangene af poetiske årer, og gamle klichéer twistes med skæve indfald og ublu udsagn om møder i natten, elskov ad libitum, ømme sjæle og brusende hjerteblod.

Et hold af Danmarks respekterede musikere og Doris, alias forfatter Ditte Steensballe, spiller sammen på Tivoli er åben.


Ingen kommentarer: